Indledning
Danmark har sat et af Europas mest ambitiøse klimamål: at opnå netto-nulemission senest i 2050 – med væsentlige delmål allerede i 2030. Blandt de sektorer, der er mest under pres, finder vi erhvervsejendomsmarkedet, hvor både nye og eksisterende erhvervslokaler skal reducere deres CO₂-aftryk markant. For udviklere, udlejere og virksomheder, der ønsker at leje kontorlokaler, coworking-miljøer eller andre arbejdspladser, er omstillingen ikke længere valgfri – den er afgørende for langsigtet værdi, lovoverholdelse og bæredygtig profil.
Mens omstillingen til grønne løsninger accelererer globalt, melder spørgsmålet sig: Er den danske erhvervssektor klar til at levere netto-nulemissionsbygninger inden 2030?
-
Regulering og branchemæssige rammer
1.1 Nationale og sektorielle krav
Danmarks Bygningsreglement og den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri (2023–2030) stiller nu skrappe krav til CO₂-grænser for nybyggeri, herunder livscyklusvurderinger og dokumentation af indlejrede emissioner. Samtidig skærper EU’s Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) kravene til energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi.
Nye bygninger over 1.000 m² skal dokumentere et CO₂-aftryk på under 12 kg CO₂e/m²/år, en grænse, der løbende bliver lavere. Det betyder, at udviklere af erhvervsejendomme skal tage ansvar for både byggefase og drift.
1.2 Konsekvenser for udlejningsmarkedet
De stigende krav betyder, at ejendomme, der ikke lever op til energieffektivitetsstandarder, risikerer at miste markedsværdi. Lejere prioriterer i stigende grad lavemissionskontorer og arbejdspladser, der understøtter virksomhedens ESG-mål. For udlejere flyttes værdiskabelsen derfor mod grønne certificeringer (DGNB, BREEAM, LEED) og dokumenteret energiydelse – faktorer, der påvirker både lejepriser og udlejningsstabilitet.
-
Den nuværende situation i erhvervssektoren
2.1 Energiniveauet i nutidens kontor- og coworkingmiljøer
Ifølge Energistyrelsen er omkring 60 % af Danmarks bygningsmasse opført før 1980 – længe før bæredygtighedskrav blev indført. Kun en mindre andel af landets kontorlokaler og coworking-faciliteter lever i dag op til moderne energieffektivitetskrav.
Store ejendomsejere som ATP Ejendomme, NREP og PFA Ejendomme investerer massivt i energirenoveringer for at opnå CO₂-neutral drift gennem vedvarende energi, varmegenvinding og intelligent overvågning. Men tempoet er ujævnt – især blandt mindre udlejere.
2.2 Udfordringer ved renovering
De største barrierer er høje anlægsomkostninger, manglende data og utilstrækkelige incitamenter til at opgradere ældre erhvervslokaler. I flerbrugerbygninger skaber det klassiske split incentive-problem udfordringer – udlejeren betaler for forbedringer, mens lejeren får gevinsten i form af lavere energiforbrug.
-
Nøgelfaktorer for at nå netto-nul i 2030
3.1 Byggematerialer og livscyklus
Netto-nulbyggeri kræver reduktion af indlejret CO₂ gennem lavemissionsbeton, genanvendt stål og modulære byggesystemer. Udviklingsprojekter som Carlsberg Byen og Nordhavn viser, hvordan livscyklusvurdering (LCA) kan bruges til at vælge materialer med lavt klimaaftryk.
3.2 Drift, energiforsyning og vedvarende kilder
Energieffektive systemer integreres i stigende grad gennem intelligent styring, bevægelsessensorer og behovsstyret ventilation. Danmarks omfattende fjernvarmenet, som allerede dækker ca. 65 % af bygningerne, giver en unik mulighed for at koble solenergi, vindkraft og varmepumper sammen i CO₂-neutral drift.
3.3 Lejemodeller og samarbejde mellem parter
Overgangen til netto-nul kræver en ny tilgang til erhvervslejemål. De såkaldte grønne lejekontrakter indeholder fælles forpligtelser for udlejer og lejer om energiforbrug, affaldshåndtering og dataudveksling. Modellen vinder indpas i både kontorbyggeri og coworking-miljøer, hvor gennemsigtighed er afgørende for ESG-rapportering.
3.4 Markedsefterspørgsel og investeringsinteresse
Den danske erhvervsejendomssektor oplever en markant stigning i ESG-drevne investeringer. Ifølge CBRE Danmark (2024) opnår grønne certificerede ejendomme i København lejepræmier på 5–8 % sammenlignet med ikke-certificerede bygninger. Det bekræfter, at bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter, ikke en omkostning.
-
Udsigter: Er målet realistisk inden 2030?
4.1 Styrker og muligheder
Danmark har flere strukturelle fordele:
- En energiforsyning med høj andel af vedvarende energi (over 75 % grøn el).
- Et veludviklet fjernvarmesystem, der nemt kan tilpasses lavtemperatur-energi.
- Et tæt samarbejde mellem Green Building Council Denmark, kommuner og private udviklere.
Disse faktorer giver et solidt fundament for at udbrede netto-nulemissionsbyggeri på tværs af erhvervslokaler og kontorlejemål.
4.2 Udfordringer og mangler
Trods fremskridt kræver mange eksisterende kontorbygninger omfattende renoveringer. Desuden udgør byggematerialer fortsat 30–40 % af en bygnings samlede CO₂-aftryk. Der mangler desuden en fælles metode til at måle driftsudledninger på tværs af ejendomsporteføljer.
4.3 Praktiske råd til lejere og brugere
Virksomheder, der søger at leje erhvervslokaler eller coworking-pladser, bør:
- Efterspørge energimærkning (Energimærke) og CO₂-dokumentation.
- Foretrække DGNB-certificerede bygninger med grøn energiforsyning.
- Indgå grønne lejekontrakter med klare bæredygtighedsmål.
- Benytte portaler som Lokalebasen.dk eller Ejendomstorvet.dk, hvor bæredygtige kontorlokaler og arbejdspladser kan findes til leje i hele Danmark.
Konklusion
At nå målet om netto-nulemissionsbygninger i 2030 er ambitiøst, men realistisk – forudsat at den danske erhvervssektor intensiverer samarbejdet mellem udviklere, udlejere og lejere. Kombinationen af stærk regulering, grøn finansiering og stigende efterspørgsel efter ESG-tilpassede erhvervslokaler giver Danmark en klar fordel.
Men succes afhænger af, hvor hurtigt eksisterende ejendomme renoveres, og hvor konsekvent lejemodeller tilpasses bæredygtighedskrav. De aktører, der handler tidligt – indfører grønne kontrakter, investerer i energieffektive løsninger og vælger certificerede kontorlokaler – vil ikke blot opfylde klimamålene, men også stå stærkere i fremtidens erhvervsmarked.




